For at blive god til at eksponere må man forstå hvad eksponering er.
Fotografi handler mest af alt om lys, eller mere præcist - at få præcis den rigtige mængde lys ind på CCD'en eller filmen. Denne vitale opgave kaldes eksponering.
Moderne kameraer, både kompakte og spejlrefleks, er i stand til at opnå en korrekt eksponering uden indblanding fra fotografen. I de fleste tilfælde vil kameraerne frembringe perfekte resultater takket være deres sofistikerede indbyggede lysmålere.
Vil man derimod være mere end blot point-and-shoot fotograf, er man nødt til at være bekendt med de forskellige features ens kamera tilbyder, for at kunne opnå præcis dét resultat, man havde forestillet sig. Man er også nødt til at være bekendt med hvordan kameraets lysmåler fungerer for at kunne undgå fejleksponeringer i svære situationer. Eksponeringen af et billede er et samspil mellem blænde og lukkertid. Hver gang der tages et billede bruges blænde og lukkertid til at bestemme hvor meget lys der skal nå ind til CCD'en eller, på analoge kameraer, ind til filmen. Lukkeren bestemmer hvor lang tid lyset har adgang, og blænden bestemmer mængden af lys der lukkes ind af gangen.
Blænde og lukkertid er relateret til hinanden på en måde, så man kan bruge dem i forskellige kombinationer, og opnå den præcis samme eksponering.
I praksis vil det sige, at hver gang blænden justeres én gang enten op eller ned på f-skalaen, henholdsvis halveres eller fordobles mængden af lys der har adgang til CCD'en. Det vil sige at går man fra f/11 til f/16 halveres lysmængden og på samme måde, hvis man går fra f/8 til f/5.6 fordobles lysmængden.
På samme måde er det med lukkertid. Hver gang lukkertids indstillingen halveres eller fordobles, halveres eller fordobles også mængden af lys der når CCD'en. Går man eksempelvis fra lukkertid 1/60 til lukkertid 1/125 halveres den tid lukkeren er åben og derfor også den mængde lys der i sidste ende frembringer billedet. Omvendt, går man fra lukkertid 1/60 til lukkertid 1/30 forbliver lukkeren åben dobbelt så lang tid og dobbelt så meget lys når ind i kameraet. De intervaller blænde og lukkertid indstilles i kaldes stop. Ét stop repræsenterer altså en halvering eller fordobling af den mængde lys der udgør eksponeringen. Det vil sige, at hver gang lukkertiden stilles et stop ned, bliver man nødt til at stille blænden et stop op for derved at opnå den samme eksponering og omvendt. Sådan forholder det sig også med blænden, stilles blænden et stop ned, stilles lukkertiden et stop op, og mængden af lys der kommer ind i kameraet er igen den samme. At kende denne sammenhæng er meget vigtigt. Den gør dig nemlig i stand til at konvertere din lysmåling til de helt bestemte eksponeringer du har brug for i forskellige situationer.
For eksempel, hvis du er ude at skyde action billeder har du brug for en meget kort lukkertid til at kunne fryse bevægelser fast. For at opnå en kort lukkertid og rigtig eksponering, er du ofte nødt til at have en stor blændeåbning. Omvendt, er du ude at fotografere landskaber har du brug for meget dybdeskarphed. Det opnår man med en lille blændeåbning. Det betyder så, at lukkertiden bliver noget længere. |