Guide til køb af digitalkamera Inden man går ud og investerer i et digitalt kamera, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilket behov kameraet skal opfylde. Gør man ikke det, kan digitalkamera markedet hurtigt komme til at virke som en uoverskuelig jungle af forskellige modeller, der kan gøre det virkeligt svært at finde ud af, hvilket kamera der opfylder lige netop ens behov og ønsker. Det kan derfor være meget svært at vælge hvilket kamera man skal købe. Formålet med denne guide er at belyse, hvilke overvejelser man skal gøre sig omkring køb af digitalkamera - og i sidste ende - at gøre det nemmere at finde ud af hvilket kamera man skal vælge. Inden køb Inden køb er det først og fremmest vigtigt at gøre sig klart, hvad kameraet skal bruges til, og hvilke behov man ønsker, kameraet skal opfylde. Skal kameraet bare afløse det gamle point-and-shoot filmkamera til ferie- og familiebrug? Hvor alsidigt skal kameraet være? Vil man have zoom? - Og i givet fald hvor meget? Hvor stort skal kameraet være? Hvor store billeder vil man gerne printe? Dette er blot nogle af de spørgsmål man skal stille sig, og som vil hjælpe en til, at finde det rigtige kamera. I de kommende afsnit kigger vi på de faktorer, der er med til at afgøre de ovenstående spørgsmål. Pixels De mindste bestanddele i et digitalt billede er pixels, og antallet af disse afgør, hvor god billedkvaliteten i sidste ende kan blive. Hovedregelen er at jo flere pixels jo bedre, men her er der lige et par ting, man skal overveje. Et almindeligt negativbillede måler 10x15 centimeter, og dette er størrelsen som langt de fleste mennesker får deres ferie- og familiebilleder trykt i. Hvis vi hurtigt prøver at omregne hvor mange pixels dette vil svare til i et digitalt billede ved samme trykkvalitet, havner vi i omegnen af to millioner pixels også kaldet 2 megapixels. Det vil altså sige, at to millioner pixels er nok til at trykke et 10x15 cm digitalt billede i samme kvalitet som et 10x15 cm negativbillede. Dette er vigtigt at have i baghovedet når man skal vælge hvor mange pixels ens digitalkamera skal have. For hvis man kun ønsker at fremkalde billeder i 10x15 centimeter og lidt større, kan man nøjes med at købe et kamera med 3 megapixels, og 3-4 megapixels opfylder langt de flestes behov. Anderledes ser det ud, hvis man ønsker at få digitale billeder trykt i større størrelser, f.eks 20x30 cm, som er A4 størrelse. Laver vi samme regnestykke som før, havner vi på omkring 8-9 megapixels, hvis et digitalt billede skal trykkes i samme kvalitet som et 20x30 negativbillede. I praksis kan man dog godt trykke et 5-6 megapixels digitalt billede i 20x30, uden at der er ret mange der kan se nogen kvalitetsforskel i forhold til et negativ billede. Har man et rigtigt godt 4 megapixels kamera kan billederne også trykkes i 20x30 cm i fin kvalitet. Det er dog ikke alle 4 megapixels kameraer der er i stand til at producere gode billeder i 20x30cm. Derfor anbefaler Godigital som absolut minimum 5 megapixels, hvis du gerne vil printe i 20x30cm Det skal lige indskydes, at billederne fra langt de flest digitale kameraer i praksis bliver i omegnen af 10x13,3cm fordi de har et sideforhold der hedder 4:3, hvor negativer har sideforholdet 3:2. Så ønsker man billeder, der er præcis lige så store som negativbilleder, skal man vælge et kamera, der giver mulighed for at optage billeder i 3:2, og det er der flere og flere der gør. I Godigitals sammenligningsguide under ”Billedforhold” kan man se om kameraet understøtter 3:2 Zoom Langt de fleste foretrækker også at kameraet har en lille smule zoom. Når man taler om zoom på digitale kameraer er det vigtigt at skelne mellem optisk og digital zoom. Optisk zoom er zoom, hvor linseelementerne i objektivet bevæger sig i forhold til hinanden, og enten trækker motivet tættere på, eller skubber det længere væk. Der er ingen billedkvalitets forringelse ved optisk zoom. Det er der derimod ved digital zoom. Digital zoom laver simpelthen et udsnit af billedet, skærer det overflødige væk, og forstørrer udsnittet op til billedets oprindelige størrelse. Det vil sige, at man kommer tættere på de pixels, der er i billedet, de bliver derfor mere utydelige og billedkvaliteten dårligere. Se et eksempel på digital zoom i Godigitals ordbog. Efter vores mening har digital zoom ikke rigtig nogen funktion, og kunne sagtens undlades. Digital zoom kan være med til at give et fejlagtigt billede af hvor meget zoom kameraet har, og det er uheldigt. Hvis man gerne vil have et kamera med zoom, er optisk zoom altså klart at foretrække, og vi anbefaler i de tilfælde minimum 3x optisk zoom. De zoomkameraer der er på markedet nu, svinger mellem 2 og 12x optisk zoom. Langt de fleste kameraer med optisk zoom har også digital zoom, som man kan slå fra hvis man vil. Men der findes kameraer på markedet, der kun har digital zoom, og det skal man være meget opmærksom på før man køber, så man ikke ender med et kamera, der kun har digital zoom. En anden ting man skal være opmærksom på, er den måde hvorpå fabrikanterne reklamerer med hvor meget zoom et kamera har. Hvis et kamera har 3x optisk, og 4x digital zoom, ganger producenterne det simpelthen op til 12x zoom, og reklamerer med det, men i praksis har kameraet altså kun 3x optisk zoom. Køber man et 5-10 megapixels digitalt kompakt kamera har de som regel 3-4x optisk zoom samt noget digital zoom. Er man så højt oppe i pixels kan man godt digital zoome et par gange, fordi der er så mange pixels, at man i praksis ikke vil kunne se nogen kvalitets forskel når billedet bliver trykt, selvfølgelig afhængig af hvor stort det trykkes. Når vi anbefaler i omegnen af 3x optisk zoom, er det fordi, mange også gerne vil have et forholdsvist kompakt kamera. De kameraer der er på markedet med 8 - 12x optisk zoom er som regel ret store og ikke så handy. Men det er jo i sidste ende en individuel beslutning, hvad man føler behovet er. Objektiv Hovedreglen er som sagt at jo flere pixels jo bedre, men pixels er ikke alt. Linsens kvalitet betyder også noget for hvor god billedkvaliteten kan blive. Her er glas linser klart at foretrække frem for dem af plastik. Og det betyder selvfølgelig også noget hvor stor linsen er. Det kan godt være svært at finde ud af om et kamera har glas eller plastik linser. Her kan pris og fabrikant ofte være en rettesnor. De store mærker bruger ofte linser af glas, og derfor koster de lidt mere, end de billigere og mere ukendte mærker, men mere om fabrikanter i et senere afsnit. Man skal bare vide at der er billedkvalitetsmæssig forskel på billige og dyre kameraer. Batteri Endnu en ting man skal overveje er, hvilken slags batterier man gerne vil have til sit kamera. Der er groft set to slags at vælge imellem, nemlig lithium-ion batterier og alkaline batterier. Lithium-ion batterier er en type af genopladelige batterier, der i praksis kan skræddersys til et kamera. Det vil altså sige at der er batterier, der kun passer til en eller to forskellige digitalkamera modeller. Fordelen ved Lithium-Ion batterier er, at de som regel er meget kraftige. Et Lithium-Ion batteri kan i nogle kameraer holde flere timer uden at skulle lades op. De er som regel også ret små, og det vil sige at de fleste at de rigtig små kameraer på markedet bruger Lithium-Ion batterier, fordi batteriet ikke optager så meget plads i kameraet. Dét at disse batterier er så specialiserede, er også en af ulemperne ved dem. Enten skal de lades op i kameraet, eller med den medfølgende lader. Det vil altså sige at står man et eller andet sted og kameraet løber tør for batteri, skal man have et ekstra batteri til kameraet, og et sådant ekstra batteri koster mellem 200 og 800 kroner. Den anden type batterier er alkaline, og her er der også styrker og svagheder. Langt de fleste modeller der bruger denne type batterier, bruger dem der hedder AA eller LR44, de fleste kender dem som helt almindelige walkman eller fjernbetjenings batterier. Alkaline batterier holder ikke så længe som Lithium-Ion batterier, og kameraerne der bruger dem, er som regel også større end dem der bruger Lithium-Ion batterier. Til gengæld kan man næsten alle steder købe nogle ekstra AA batterier, hvis man står og mangler strøm til sit kamera. I praksis vælger man at købe 4-8 genopladelige AA batterier og en lader. På den måde har man stadig et kamera der bruger genopladelige batterier, hvilket er billigere i længden, men man er ikke nær så af hængig af at have et eller flere fuldt opladede batterier ved hånden som ved Lithium-Ion batterier. Når man køber et digital kamera der bruger AA batterier, er de som regel billigere end kameraer der bruger Lithium-Ion batterier. Det skyldes, at hvor der bliver leveret et lithium-ion batteri og en lader med til de dyrere kameraer, bliver der kun leveret 2-4 engangs AA batterier, der holder under en halv time i kameraet, til de modeller der bruger alkaline batterier. Og skal man ud at købe en lader og 4-8 AA batterier ( og det er en meget god ide ) stiger prisen med 200-600 kroner. En anden detalje er at de fleste nyere digitale kameraer kan optage video sekvenser indtil kortet er fyldt. Har man et stort kort, kan man optage måske 1 times video eller mere. Problemet opstår hvis kameraet kører med standard AA batterier, for er man uheldig med kvaliteten af disse, så løber de måske tør for strøm allerede efter 20 min og så stopper optagelsen helt automatisk af sig selv. Her er lithium-batterier en fordel. De har ofte mulighed for at levere strøm under hele optagelsens varighed. Hukommelse Når man køber et digitalkamera har man selvfølgelig ikke længere brug for film, men man har stadig brug for noget at lagre billederne på. Det gør man på et hukommelseskort. Der findes en række forskellige typer hukommelseskort på markedet, hvor de mest benyttede er CF-kort (Compact Flash) og SD-kort (Secure Digital). Disse to typer ligger prismæssigt tæt op af hinanden, men SD kortet fylder kun 1/4 del af CF-kortet. De fleste små kameraer på markedet bruger SD-kortet. Hvis man ikke ved så meget om den digitale fotoverden, kan alle de forskellige navne på hukommelseskortene måske give anledning til forvirring. Men det skal man ikke lade sig slå ud af. Selvom kortet hedder MemoryStick, xD picture card, Compact Flash eller Secure Digital, er der ikke den store forskel på dem. Der er forskel på hvordan de ser ud, hvor store de er, og nogen er lidt hurtigere end andre. Men i bund og grund har de alle samme funktion, nemlig at lagre dine digitale billeder når du har taget dem. Lad være med at spekulere så meget på hvorfor de hedder som de gør. Det er af samme grund ikke vanvittigt vigtigt, hvilken type kort man bruger, det er tit bestemt af fabrikanten, men SD og CF kortet er blandt de billigste typer, mens Sony's MemoryStick Pro og Duo er en lille smule dyrere og Fuji/Olympus´ xD picture card lidt dyrere endnu. Det man skal være opmærksom på er, hvor stor kapacitet det medfølgende kort har. (Vær opmærksom på, at nogle kameraer har indbygget hukommelse, og i de tilfælde følger der ikke et kort med). Som regel følger der mellem 8 og 32 Megabyte hukommelse med kameraet, når man køber det. Næsten alle kameraer kan optage billeder i forskellige størrelser og i forskellige kvaliteter. Skal billederne printes i 10x15 i ordentlig kvalitet, skal de som minimum optages så de fylder i omegnen af 0.5 megabyte. Har man et 6 megapixels optager de fleste i en kvalitet så billederne fylder omkring 1.3 Mb. Det betyder at der højest kan være omkring 24 billeder på et 32 Mb kort, og det er ikke meget. Alle digitalkameraer kan optage i en kvalitet så der kan være 10-11 billeder pr. megabyte og altså 320 på et 32 Mb kort. Disse billeder er ikke velegnede til at få printet, men fine nok hvis de kun skal vises på en computer skærm. Det korte af det lange er, at kapaciteten på det medfølgende kort i praksis sjældent er nok. Det vil man hurtigt finde ud af når man køber et kamera, og kommer i gang med at tage billeder. Det vil sige at det er en meget god ide at købe et større kort med til kameraet når man køber det. Køber man et 6-8 megapixels kamera skal man regne med som absolut minimum, at købe et 256 Mb kort - meget gerne 512 eller 1-2 Gb - med ved siden af. Et 512 Mb kort koster - afhængig af type - mellem 250 og 350 kroner, så det er en god ide, at arbejde denne omkostning ind i budgettet, når man køber, det samme gør sig gældene, hvis man køber et kamera uden batterier. Men jo større kort man sætter i kameraet, jo flere billeder kan man tage. Det skal også lige nævnes at mange af kortene kan fås i en high speed udgave, som simpelthen er i stand til at lagre billederne hurtigere. Det kan være en god ide hvis man gerne vil optage små film med sit kamera. Sandisk, som er verdens største kort producent laver et kort der hedder Ultra II, som læser og skriver med ca 10 Mb/s. Er det ikke hurtigt nok, laver de også Extreme III og Extreme IV - Som læser og skriver med henholdsvis 20 og 40 Mb/s. Alle typer forhandles af GOdigital.dk. Man skal være opmærksom på, at kun få af de små digitale kameraer er i stand til at udnytte, at kortet er hurtigere end standard udgaverne, når de lagrer billederne. Men ønsker man at kunne optage video i større formater bl.a 640x480 pixels, er det en god ide, at investere i et hurtigere kort, da nogen kameraer simpelthen ikke kan optage video i 640x480, hvis kortet ikke er hurtigt nok. Men man skal op i spejlrefleks, og topmodel kameraer, for virkeligt at få gavn af high speed kortene ved billedlagring. Andre overvejelser De sidste ting man skal overveje har noget med kameraets alsidighed at gøre. Nogle kameraer giver mulighed for manuelle og halvautomatiske eksponeringsmuligheder, blandt andet blænde- og lukkertidsprioritet. Disse eksponeringsmuligheder skal man vide en lille smule om fotografi for at bruge, og mulighederne forøger som regel kameraets pris en smule. Hvis man kort skal forklare hvad manuelle og halvautomatiske muligheder indebærer, drejer det sig om, at man stiller kameraet væk fra den fuldt automatiske eksponeringsfunktion, og selv skal være med til at eksponere billedet ud fra skygger og højlys i billedet. Som sagt skal man vide en lille smule om fotografi for at få gavn af dem. Så tror man aldrig man får brug for disse muligheder, og det gør de færreste, der bare bruger kameraet til ferie- og familiebrug, er der ingen grund til at tage det med i sine overvejelser, eller bruge de ekstra penge på det. Man skal dog lige være opmærksom på, at det som regel er de forskellige fabrikanters topmodeller, der giver disse muligheder, og de har som regel bedre billedkvalitet end de små kameraer, men de er også noget dyrere. Man kan sagtens købe en af topmodellerne uden nogensinde at bruge de manuelle muligheder, da kameraerne også kører fremragende på de automatiske indstillinger. Så vil man have det allerbedste, får man altså disse manuelle og halvautomatiske indstillinger, om man så vil bruge dem står helt frit for. Fabrikanter Det sidste vi vil nævne i denne guide er fabrikanterne. Der findes rigtig mange forskellige digitalkamera modeller på markedet. Det man altid skal huske på, når man taler digitalkameraer, er, at pris og kvalitet altid hænger sammen. Mange billige digitale kameraer, uafhængig af hvor mange pixels de har, er lavet i plastik, de bruger plastik linser og er meget langsomme i brug - det vil sige der går lang tid fra man har trykket på knappen til billedet tages, og at der går lang tid fra man har taget et billede, til man kan tage et nyt. På de dårligste kameraer kan der gå 2-3 sekunder fra man har trykket på knappen til billedet tages, og op til 8-9 sekunder at lagre billedet. Det lyder måske ikke af så meget, men står man i situationen, og det skal gå hurtigt, er det rigtigt rigtigt irriterende. Køber man derimod et dyrere kamera er det hurtigere i brug, linsen er af glas, og kamerahuset er udført i en bedre og hårdere form for plastik eller i metal. Forsinkelsen fra man trykker på udløseren til billedet tages er minimal, og det samme er den tid kameraet bruger på at lagre billedet. Så der kan være stor forskel på for eksempel et 7 megapixels digitalkamera med 3x optisk zoom til 2.000 kroner og et til 3.000kroner, selv om de specifikationsmæssigt er ens. Men hovedsagen er, at man bliver tilfreds med det man har købt, og at kameraet lever op til de krav man har til det. Og så er det lige meget hvor meget det har kostet, og hvilke specifikationer det har. Nogen vil være fuldt ud tilfredse med de billigste kameraer, mens de slet ikke vil kunne opfylde andres krav, og sådan er det. På godigital.dk har vi valgt at føre de kameramærker og modeller der lever op til de kvalitetskrav vi selv har. Derfor fører vi nærmest udelukkende de velrenommerede fotografiske mærker. Dem der har lavet fotografiske produkter gennem en lang årrække, og derfor har den fornødne erfaring og knowhow til at fremstille kameraer i den allerbedste kvalitet. Om du køber et  et Canon, et Olympus, et Casio eller et Sony eller et af de andre velrenommerede mærker kommer sig ikke så nøje, de laver alle fremragende kameraer. Hovedsagen er som sagt, at du bliver tilfreds med det kamera du har købt, og det skal denne guide hjælpe til med. Vi håber den har været med til at gøre digitalkamera junglen lidt mere fremkommelig, og gøre det lidt nemmere at finde ud af, hvad der er det rigtige kamera for dig. med venlig hilsen Robert Attermann - GOdigital.dk - robert@godigital.dk Har du spørgsmål er du meget velkommen til at maile på info@godigital.dk eller robert@godigital.dk, så vil vi prøve at hjælpe til med at finde et kamera der opfylder dine behov.